DEN STRIBEDE BY
HVOR:
Malmö, Sverige - 2009
KUNDE:
Arkitekt Caroline Larsson, Malmö Stad og designer Amalie Bo
KUNDE:
Malmö by
Den stribede by ligner mange andre småsovende byer. I de rolige skovomgivelser ligger der en benzintank og en isbutik, og er der flere besøgende, end den smalle hovedvej kan klare, kan der opstå trafikpropper. Men denne lille stribede by er under angreb af en stor faretruende edderkop. Den eneste måde, man kan undslippe det ottebenede uhyre, er ved at søge tilflugt i de små, stribede huse.
Husene er forbundet af telefoner, som kan bruges til at ringe rundt til naboerne, før man våger sig ud. Legepladsen består af fem huse i forskellige former og størrelser, som giver dem hver sit udtryk, og de har den samme farve indvendigt som udvendigt. Vil børnene lege en mindre dramatisk leg end med den farlige edderkop, er der også rig mulighed for at lege almindelige bylege, hvor man kan handle med og besøge hinanden.

Husene er forbundet med hinanden af en lang trærampe, som bølger tværs gennem byen. Den udfordrer børnenes balanceevner – både de mindste fodgængere og de lidt større på cykler. I midten af byen findes en stor edderkop med en rutsjebane.
Blandt byens huse findes en tankstation, en isbutik og et prinsessetårn.