LISEBERGS VICTORIANSKE HAVE
Et hvidt palads skinner mellem de grønne træer i den svenske forlystelsespark Liseberg. På paladset finder man en magisk verden af forvoksede blomster, gigantiske fugle i fuglebure og majestætiske spir og sale.
Den victorianske legeplads er designet specielt til Lisebergs betagende univers og er inspireret af victoriatiden og Krystalpaladset i London fra samme æra. Det betyder, at blomster og smuk arkitektur med komplekse strukturer af glas, stål og træ er i fokus.
Der er flere udsigtsposter, hvor børnene kan holde øje med, hvad der sker i forlystelsesparken.
De mange spejle i legepladsens bygninger giver liv til de mange forskellige strukturer.
ET PALADS FYLDT MED LEG
Legepladsens mange ornamenter og finurlige detaljer leder børnene på eventyr ad forskellige ruter gennem lange korridorer, ned ad stejle rutsjebaner eller helt op til loftet, hvor spejle og refleksioner fascinerer.
De kan også gå på opdagelse i spiraltårnet, ad den uendelige bro og besøge de fire kanariefugle i deres gigantiske fuglebure.
Grunden, hvor Liseberg ligger, blev købt af Nonnen-familien i 1821. John Nonnen, som havde særdeles grønne fingre, bragte georginen til Sverige, og derfor er bagsiden af slottet dekoreret med de smukke blomster.
Den røde streg fungerer som en rød tråd igennem hele den viktorianske have. Den giver en fin kontrast til de hvide vægge og leder børnene til at udforske resten af legepladsen.
KRAVL HELT OP TIL SKYERNE
Over for paladset ligger et tårn med en spiralformet trappe og med en uendelig bro, der bøjer sig over vandbanen. Fra tårnets side sidder en stor rutsjebane, og toppen er lavet som et fuglebur.
LØB OP AD ALLE TRAPPERNE OG RUTSJ NED IGEN
Man kan komme til tops i tårnet ved tage den spiralformede trappe.
HOP IND TIL FUGLENE I FUGLEBURET
Fugleburenes komplekse strukturer danner tilsammen en kæmpe 3D labyrinth for børn og voksne.
Burene er forbundet af ståltunneller, som gør det til et sandt virvar af stål og kabler, som børnene kan kravle i.
Sketch af fugleburene.