DANMARKS JERNBANEMUSEUM
Når de store lokomotiver buldrer afsted på jernbanerne landet over, er det ikke umiddelbart leg, man tænker på. Det skulle vi lave om på, da vi blev bedt om at lave en legeplads, som også skulle være en del af udstillingen til Danmarks Jernbanemuseum i Odense.
Den barske industri er trukket ned i børnehøjde, og det store damplokomotiv og seks meter høje kontroltårn spiller hovedrollerne på legepladsen. Mens forældrene bliver klogere på den danske jernbanehistorie, kan børnene gøre det samme og lege imens.
Her kan børnene gå på opdagelse, kravle rundt, rutsje ned – samtidig med, at de lærer, hvordan en dampmotor virker.

Legepladsens tårn er over 6 meter højt og har to store rutsjebaner.

Vi har stræbt efter at få toget til at se så ægte ud som muligt med mange detaljer både ud-og indvendigt.

ET LOKOMOTIV MAN GODT MÅ LEGE PÅ

GÅ PÅ OPDAGELSE I TOGVOGNENE

Nogle steder er togvognene malet indvendigt for at bidrage til historiefortællingen.

Lokomotivføreren har glemt sin jakke, som hænger ved kontrolpanelet.

For at komme op til tårnets to rutsjebaner skal man kravle op ad den spiralformede trappe.

I toppen af tårnet er der et større mellemrum mellem plankerne, så børnene lettere kan kigge ud.


Siddeområdet ligner en bagagehal med kufferter og kasser. Bagagevognene kan man sidde på, og kasserne kan buges som borde. Er man nysgerrig efter at vide mere om jernbanehistorie, kan man finde små faktatekster på bordene og i toget.

Nogle af kasserne har særlige funktioner – blandt andet som skraldespande.
