Giant octopus playground, EXPO 2020 Dubai - MONSTRUM playgrounds

DANSK DESIGN       OG FANTASI TIL EXPO 2020

PRESSEMEDDELELSE

DANSK LEVERANDØR TIL EXPO

Expo, også kendt som Verdensudstillingen, kan nu endelig åbne, og virksomheder fra hele verden har lejet stande for at vise, hvad de kan. Men ikke danske MONSTRUM fra Brøndby. De er blevet valgt og betalt for at bruge deres særlige tilgang til design og leg til at udvikle tre tema-legepladser til forskellige områder på Verdensudstillingen. Med legepladserne har MONSTRUM fokus på det visuelle, legen og inklusion. Pladserne skal indbyde til leg og skabe anderledes inspiration til bevægelse gennem det kunstneriske udtryk og fungere som et socialt samlingspunkt for alle. Et MONSTRUM-vikingeskib foran den danske pavillon viser fotos og video af legepladserne og gør MONSTRUM til en del af Danmarks bidrag.

 

INTERNATIONAL ANERKENDELSE AF DANSK FANTASI 

Hos MONSTRUM er stifterne glade for, at et internationalt arrangement som Expo anerkender den fantasifulde tilgang til leg og læring gennem legepladserne og de mange uopdagede historier fortalt gennem former, farver og hældninger.

”Vi er i MONSTRUM utrolig stolte af, at verden endnu en gang har fået øje på kvaliteten af vores legepladser. At være leverandør til Expo i stedet for udstiller, er en stor anerkendelse af vores arbejde og tilgang til legeoplevelsen. På baggrund af kunst og design samler vi børn og voksne om legepladsen og giver inspiration til leg og bevægelse. Børn lærer og udvikler sig hvert minut, også når de leger. Derfor udvikler vi legeredskaber, der indbyder børnene til at udfordre sig selv på deres egne præmisser,”

fortæller stifter og kreativ direktør i MONSTRUM, Ole Barslund Nielsen. 

 

TAG MED TIL HAVS OG FREMTIDEN 

Fantasi, leg, inklusion, udvikling og lighed for alle. Det er de værdier som MONSTRUM arbejder med og har implementeret i de tre legepladser, som præger Expo i Dubai. To af legepladserne, Fremtidens By og Pukkelhvalen, er bygget til at indgå i fortællingen om de to maskotter for årets Expo – den 8-årige videbegærlige pige Latifa med øje for videnskaben og hendes omsorgsfulde 9-årige storebror Rashid, som tænker på miljø, kunst og historie. Den sidste legeplads er en eventyrlysten blæksprutte, som er bestilt til at indgå som et fortællende element uden for pavillonen for bæredygtighed.  Alt sammen designet og bygget i træ af et dansk hold af arkitekter, tømre og malere på værkstedet i Brøndby. 

EXPO2020 åbner den 1. oktober 2021 og er åben for besøgende hver dag frem til den 31. marts 2022.

 

EXPO logos

PUKKELHVALEN

MONSTRUM humpback whale at EXPO 2020

Den kæmpe pukkelhval springer ud af vandet og højt i luften - et imponerende syn!

Venstre kolonne
Inside view of Expo 2020 Whale playground - MONSTRUM playgrounds

Indeni er den kæmpe hval ligeså magisk med fantastiske detaljer for børnene at gå på opdagelse i.

Højre kolonne
Expo 2020 Whale playground - MONSTRUM playgrounds

Det suser i maven, når man rutsjer ned ad den kæmpe store rørrutsjebane.

FREMTIDENS BY

Future city playground at EXPO 2020 - MONSTRUM playgrounds

Fremtidens By er et sjovt og ikke mindst lærerigt område for børnene.

Venstre kolonne
Small boy at EXPO 2020 playground MONSTRUM playgrounds

Kom bare ind og leg dig til nye oplevelser og viden.

Højre kolonne
Future city playground at EXPO 2020 - MONSTRUM playgrounds

Her finder man det store radiotårn, videnskabens hus, rumagentur, en rumfærge, en månebil og en Mars-sonde.

DEN KÆMPE STORE
BLÆKSPRUTTE

Giant octopus playground - Expo 2020 Dubai MONSTRUM

Den kæmpe blæksprutte er placeret ved Sustainability Pavilion til EXPO 2020.

Venstre kolonne
Boy playing at EXPO 2020 playground MONSTRUM playgrounds

Blæksprutten er super sjov at kravle ind i og udforske.

Højre kolonne
Octopus playground at EXPO 2020 playground MONSTRUM playgrounds

Blækspruttens lange arme snoer sig omkring i vandet.