IBIS DRØMMEN
LEGEPLADSEN
HVOR:
The Bay Park, Sarasota, Florida, USA - 2022
SAMARBEJDE:
Agency Landscape & Planning
Den smukke hvide ibis er en højt elsket lokal fugl i Florida og et oplagt valg til hovedelementerne på den ikoniske legeplads ved The Bay Park Sarasota. Parken har en vision om at være en ikonisk, offentlig destination, der byder mangfoldigheden i Sarasota velkommen og fungerer som et mødested for flere generationer og hele nabolaget.
Som et led i at opnå dette fik MONSTRUM til opgave at skabe en unik legeplads, hvor generationer kunne mødes, og hvor legen var i højsædet. Vi designede og byggede de to venlige ibiser, der vader gennem bugtens vand, omgivet af lokale planter og blomster. Fuglene fungerer selv som kæmpe legehuse, som børn kan klatre op ad ved at bruge en af ruterne af varierende sværhedsgrad til at nå de imponerende fugle og udforske dem indenfor. De kan derefter komme igennem tunnelen fra den ene ibis til den anden. Ved siden af de to hovedstrukturer, findes et netværk af siv og græs, som kan klatres på og er forbundet med bl.a. reb og rullende træstammer.
Legepladsen er iøjnefaldende med den enorme ibis, der slår med vingerne og gør legepladsen synlig på afstand!
Sus ned ad ibis'ens hale gennem den store rørrutsjebane - det kilder i maven!
PÅ EVENTYR MED FJERKLÆDTE VENNER
En visualisering af designet for den ikoniske Ibis Drømme legeplads.
ET MØDESTED FOR HELE LOKALOMRÅDET
Tag trappen eller vælg den mere udfordrende rute ved at klatre op på bagsiden af ibisen.
Leg med alle vennerne sammen med dine nye fuglevenner!
Strææææk med ibiserne! Sarasota Bay Park er fuld af liv og aktivitet for alle.