Ubåden

Taarbæk, Danmark

Ubåden og bølgen er det store legeredskab i skolegården, hvor der er plads til en masse børn på en gang. Dækkets og ubådens bløde former er sjove at løbe og køre på, og under dækket og inde i ubåden er der en masse gange og ruter, hvor børnene leger fangelege og gemmer sig. Der er mellemrum mellem brædderne på ubåden, så den er let at klatre på, og så man kan kikke lidt ind og ud.

OM PROJEKTET

Taarbæk Skole har en flittigt benyttet skolegård med udsigt over Øresund og lystbådehavnen. Som udgangspunkt var hele skolegården asfalteret med små indbyggede bakker, hvor børnene var glade for at lege med løbehjul, mooncar og boldspil. Ideen for den nye legeplads var, at den skulle integreres i skolegården uden faldunderlag og desuden have focus på løbehjul, mooncar, klatring, løb, scenografi og miljø.

Fra ubådens tårn og fragtkasserne i bølgen er der adgang til rummet under dækket. Desuden er der i begge ender af bølgen en bænk. På den lille legeplads er den lille fiskerby malet på væggen, og nogle af husene er lavet i træ, som man kan klatre på. “Det er simpelthen bare blevet så flot…” Jochum Kirsebom, Initiativtager

Er du blevet interesseret i at høre mere?