Trinidad – den forliste coaster

København, Danmark

Find legepladsen her

Coasteren er forlist på en sandbanke og knækket på midten. På sandbanken og i vandet omkring ligger vragstykker spredt ud i et virvar af kasser og tømmerstokke.

Lidt væk fra coasteren er tømmerflåden lige blevet blevet færdig, og den udgør nu den eneste chance for at slippe væk med livet i behold. Coasteren er på dækket monteret med hånd- og fodstøtter og desuden klatregreb på siden af skibet. Trossen går fra stævnen til mastetoppen og ned i vandet bag skibet i styrbords side til tømmerflåden, lige til at klatre på.

OM PROJEKTET

Den forliste coaster Trinidad er en legeplads for børn i alderen to til fem år. Legepladsen er derfor holdt tæt ved jorden med fokus på balancelege og hurtige ruter rundt på legepladsen, der opfordrer til tagfat. Sdr. Boulevard blev i 2006 gennemrenoveret af Københavns Kommune og blev til en oase for gamle og unge. MONSTRUMs bidrag blev den forliste coaster på det sted, hvor stranden lå i det 19. århundrede.

Tømmerflåden er sat sammen af egestammer med en lille mast med stag og to kasser på dækket.
Kassestabel og rutsjebanen består af seks sammenhængende kasser i varierende størrelse med en 95 cm høj rutsjebane. Kasserne er udsmykket med bogstaver og tal. Kort over København ca. 1888. Byen når kun til området lige uden for søerne, og der er stadig et stykke til Hvidovre, Lyngby og øvrige omkringliggende byer. På den anden side ligger der i faldsandet nogle sten og afbarkede træstammer, der kan bruges som jorden-er-giftig-bane. En rullende træstamme og et tov forbinder banen med mariehønen.

Er du blevet interesseret i at høre mere?