Toglegepladsen på Odense Jernbanemuseeum

Odense, Denmark

Fra Odense Hovedbanegård i ministørrelse hopper man på det lille minitog og bliver kørt rundt i Danmark med lynets hast. Her vil du se Lillebælts broen, M/F Dronning Ingrid færgen og Storbæltstunnelen. På vejen tilbage stopper man ved en lille lokal station hvor man kan udforske et kæmpe Litra E 924 lokomotiv i træ. Her kan du kravle ind i kedlen, se hvordan vandet koger og hvordan røgen kommer ud af skorstenen. Fra det klassiske DSB vandtårn kan man kravle op i toppen og tage en af de tre rør rutschebaner ned.

Det gamle store lokomotiv er næsten lige så stort som et rigtig lokomotiv. Op til toppen af røgen er der 5 meter. Op til toppen af kedlen er der 3 meter. Inde i toget er der plads til at opleve fyrrummet med røde og gule flammer. Røgen fra skorstenen er en rutschebane. Inde i toget er der fræst detaljer af rør så man får følelsen af at gå inde i en motor.

Vandtårnet er over 6m højt og inde i det er der en vindeltrappe som fører op i selve vandtanken, hvor man kan se ud af forskellige åbninger og sprækker. Herfra er der tre rutscherør ned.

Det udendørs siddeområde er udformet som en perron med kuffertvogne og transportkasser. Vognene er tænkt som siddemøbler og de store kasser er borde.

Formidling er fræset ind i bordene og på toget samt andre velegnede steder som forklarer om toget og de forskellige mekaniske guldkorn samt historiske highlights.

Er du blevet interesseret i at høre mere?