Rejsen til LEGO House

Billund, Denmark

Find legepladsen her

Skal rejselysten stilles, så er du kommet til det helt rette sted! På LEGO House har MONSTRUM nemlig lavet 9 legepladser, der fortæller om rejsen til LEGO House. Forestil dig lige at ankomme i luftballon, med raket eller måske endda med en ubåd? Hver legeplads fortæller en historie med et lille drama, hver gang med et nyt transportmiddel.

Legepladserne er bygget på LEGO House i Billund, som er LEGOs nye oplevelseshus tegnet af BIG arkitekter. Deres ide var at lave 21 hvide LEGOklodser, der ikke kun skaber rum til indendørsaktiviteter, men også skaber en hel række forbundne tagterrasser og offentlige legepladser.

Ubåden og havmonstret
Kamelen og gyngerne
Hajsurfing
Raketfart
Kufferterne
Luftballonen
Helikopteren
Skovturen
Empire State Building

Download en pdf om projektet her: LEGO House

Ubåden og havmonstret

Nede på havbunden støder ubåden ind i et net og kapres af det store havmonster, som slår hul i siden af ubåden. Kufferten er faldet ud og ubåden sidder fast i nettet. Skynd dig at redde ubåden, så vi kan komme frem til LEGO House!

Luftballonen

En fugl er stødt ind i luftballonen på dens færd over markerne. Luftballonen daler ned og lander midt på en kornmark med 2 fugleskræmsler ved dens side. Alle kufferterne er faldet ud af luftballonen. Hvordan mon den kommer videre?

Raketfart

Situationen skildrer øjeblikket lige før raketten forlader jorden. Røgen fra raketten spredes i cirkler ud fra raketten og danner en stor labyrint af skyer. Mon du kan nå at finde ind til raketten og komme med om bord inden den letter?

Hajsurfing

Å-åh, nu er du kommet på dybt vand. Netop mens du og vennerne suser over bølgerne på de mange surfboards, kommer den store haj til syne i vandoverfladen og bider et stykke af et af surfboardene. Giv den gas på de fjedrende surfboards og skynd dig videre! Hvis du er rigtig modig kan du kravle ind i munden på hajen og tælle alle tænderne?

Kamelen og gyngerne

Klokken er blevet mange og kamelen nyder varmen fra solnedgangen i ørkenen. Det sidste krudt skal brændes af, så en tur på kamelen eller en dejlig gyngetur i solnedgangen er helt på sin plads. På kamelen kan man tage sig et hvil eller måske forestille sig at være på eventyr med en rigtig levende kamel med oppakning!

Helikopteren

Nu går det stærkt! Helikopteren suser af sted og laver et virvar af luftstrømme. Udfordr dine venner og find de små ringe på stålrørene – se så hvem der først kan trække dem gennem banen, men pas på du ikke bliver ramt af den hurtige helikopter.

Skovturen

Nu er vi på gåben. Tag familien med på tur igennem skoven og følg stien rundt. Kan du finde små dyr skjult i træerne? Lav din egen kulisse ved teltet og forevig oplevelsen med et foto af hele familien i den fine polaroidramme.

Skitserne bag…

Er du blevet interesseret i at høre mere?