Liseberg

Göteborg

Find legepladsen her

Velkommen til denne legeplads i tivoli i Göteborg, Liseberg! Her får både børn og voksne rig mulighed for at udfordre motorikken i det store palads eller i de mange fuglebure.

I paladsets ene tårn finder du et stort rødt net, der leder dig op på taget. Gå på opdagelse i gangene og se om du kan finde et garnnøgle eller nogle kattespor. Måske kan du også finde nogle spejle, som kaster flotte reflekser rundt i haven? Paladset ligger i forlængelse af den Viktorianske Have i Liseberg og fremstår luftigt med mange små ornamenter, som alle er til at kravle og klatre på. På bagsiden er et flor af blomster, og herfra kan man også klatre ind i paladset ved hjælp af blade og blomster. Her kan du også finde den store rosenknop-karrusel, som rigtig kan give et sus i maven.

Meget tæt på paladset ser du spiraltårnet, der med sin indvendige trappe leder dig op til den store bro, hvor du kan komme over vandrutchebanen og ned under den store rollercoaster. Når først du har passeret hængebroen, så er du kommet godt op i højderne – i det ene af de 3 fuglebure.
I fugleburene bor de 4 kanariefugle. Kravl rundt fra bur til bur og tag mor og far med på oplevelse eller prøv den 18 meter lange rutchebane, som rigtig kan give et sus i maven.

Mere info: Download pdf

Legepladsen er specialdesignet til Liseberg og opsat i 2016. Den ligger i en smuk forlystelsespark, hvor både blomster, have og et hav af forlystelser er i fokus.

Læs mere om forlystelsesparken her: http://liseberg.se

FACTS

Grunden hvorpå Liseberg ligger blev i 1821 købt af familien Nonnen. John Nonnen var en lidenskabelig haveelsker og var den der tog blomsten ’Dahlia’ til Sverige og det er netop denne blomst der pryder bagsiden af paladset.

 

 

Fugleburene er designet så de er tilgængelige for både voksne og børn. Man kommer op i fugleburene via spiraltrappen under burene eller fra hængebroen.

Skitse1

Skitse2

Billeder fra produktionen

Er du blevet interesseret i at høre mere?