Borgbyen

Brønshøj, Danmark

På varme sommerdage er der basis for en stor vandkamp, og om vinteren fyger sneboldene ud over borgmuren. Men børnene leger også tit fangeleg henover, igennem, under og rundt om borgen. Borgbyen består af en stor borg med en by rundt om, og en gade som snor sig ind igennem. Borgen står på pæle med sandkassen som voldgrav. Sandkassen strækker sig hele vejen ind under borgen, så man kan kravle ind under og op gennem brønden i borggården. Borgen består af tre tårne og en borgmur. Husene rundt om borgen er forbundne, så børnene kan kravle fra hus til hus uden at blive set og pludselig dukke op et nyt sted.

OM PROJEKTET

Fritidshjemmet Præstekjær i Brønshøj har en hyggelig legeplads med plads til boldspil, og tæt ved ligger der en offentlig legeplads med gynger og rutsjebaner.

Fritidshjemmets ønske til den nye legeplads var, at den eksisterende store sandkasse skulle udnyttes bedre. F.eks. til rolleleg, vandleg og med kørebaner til mooncars.

Løsningen var at bygge en by ovenpå den eksisterende sandkasse. Dermed kunne man undgå udgifter til et nyt faldunderlag og udnytte hele budgettet til legeredskaber.

I de mindste huse er der kun lige plads til at kravle igennem, mens der i de store huse er plads til at sidde nogle børn sammen og hygge sig eller lave ballade.

På nordsiden af borgen ligger fængslet og resten af byen. I fængslet er der en dør i den ene side og et hul i muren i den anden side ind til nabohuset. Resten af denne del af byen er kulisser, der er malet på krydsfinér og monteret på plankeværket.

Vejen rundt om borgen er hævet op på pæle og svinger og snor sig gennem byen. Vejen er bred nok til en mooncar og er forsynet med autoværn på de højeste steder.

Er du blevet interesseret i at høre mere?