Alfabet Legepladsen

Hørsholm, Danmark

Find legepladsen her

På Alfabet Legepladsen ligger en masse kæmpe bogstaver hulter til bulter og byder børnene op til leg og fjol. De skøre, overdimensionerede bogstaver har forskellige størrelser, farver og legemuligheder.

I det omvendte Y kan man lege hus og rutsje ned fra bogstavhusets tag. S, Æ og M udgør en udfordrende balancebane, hvor man kan gå på line og slå kolbøtter. Z og F er hoppevipper med fjedre under, men Z og F fungerer også rigtig fint som bænk til far og mor, mens børnene udforsker resten af legepladsen.

TÆT PÅ BIBLIOTEKET

Alfabet Legepladsen ligger ved Kulturhuset Trommen i Hørsholm Bymidte. Bogstaverne skaber forbindelse til biblioteket indenfor og er en legeplads for børn mellem to og 10 år og en spændende ord- og bogstavjagt for hele familien.

Ord og sætninger bringes ind i legen som indgraveringer i bogstaverne, så her kan børnene gå på ord og bogstavjagt med venner og forældre. Og hvem ved? Måske inspirerer bogstaverne til at lægge vejen forbi det nærliggende børnebibliotek.

Er du blevet interesseret i at høre mere?